Kapitel 8: De første menneskelige trin

Vi er nået frem til midten af den tredje rodrace. Dyremenneskets nervesystem var bygget op til et punkt, hvor det for sin videre udvikling behøvede en mere direkte tankestrøm fra den åndelige triade, som det var knyttet til. Gruppesjælen havde fuldført sit værk for de højest udviklede væsener som det medium, hvorigennem Anden Logos beskyttede og nærede sine spæde børn. Monadens fostertilstand var til ende, og tiden var moden til dens fødsel i den lavere verden.